NYHEDER
Eksklusivt samarbejde med Six Senses
12-02-2009
Second Wave Travel er gået i samarbejde med det unikke hotelkoncept Six Senses, der bl.a. har resortet Six Senses Hideaway Zighy Bay i Omans nordlige Musandam-provins, blot to timers kørsel fra Dubai.
Beliggenheden slår alt, hvad man kan forestille sig. I en tidligere fiskerby – med bjerge på den ene side og en 1,6 kilometer lang sandstrand på den anden – har Six Senses opført 82 villaer, der med harmonisk enkelhed forener lokal stil med moderne byggeri og arkitektur.
Six Senses Hideaway Zighy Bay falder godt ind i de naturlige omgivelser og lever fuldt ud op til Six Senses’ principper om miljømæssig bæredygtig hoteldrift.
Villaerne er rummelige og luksuriøse, og service-niveauet på Hideaway Zighy Bay er meget højt. Hver af de 82 villaer har privat butlerservice og egen pool, hvor man kan slappe af ganske uforstyrret. Six Senses anbefaler, at man tager minimum tre overnatninger. På den fjerde dag vil man være så afslappet, at man når ind til den sjette sans – og dermed får fuldt udbytte af ferien.
Restauranterne byder på enestående oplevelser – både hvad menu og design angår. Selve maden er inspireret af både lokale traditioner og internationale klassikere. Der er både et moderne brasserie, en udsøgt fiske- og skaldyrsrestaurant og ikke mindst en spektakulær restaurant på toppen af et bjerg med udsigt over Zighy Bay. På samtlige restauranter er musikken afstemt efter menuen, så man går derfra med en helt igennem uforglemmelig middagsoplevelse.
Fra toppen af bjerget er det i øvrigt muligt at booste ferien med et rigtigt adrenalin-kick, da man kan paraglide hele vejen ned til resortet.
Rigtig god tur!
Romantisk City Break med Air France
10-02-2009
Air France fejrer Valentine med fantastiske tilbud til nogle af Europas mest spændende storbyer. Forkæl dig selv og en du holder af fx med en impulsiv weekendrejse.
Salgsperiode: Indtil 16. februar 2009.
Rejseperiode: 1. marts 2009 til 31. marts 2009 samt 21. april 2009 til 16. juni 2009.
BARCELONA fra ....DKK 165,-
FIRENZE fra ........DKK 105,-
ISTANBUL fra ......DKK 75,-
LISSABON fra ......DKK 130,-
MADRID fra .........DKK 165,-
NICE fra .............DKK 165,-
PARIS fra ...........DKK 540,-
PRAG fra ............DKK 70,-
ROM fra .............DKK 110,-
VENEDIG fra .......DKK 610,-
Priserne er FRA KASTRUP TIL PÅGÆLDENDE DESTINATION TUR/RETUR
Skatter og afgifter ikke inkluderet + handlig fee på DKK 250,-.
For yderligere oplysninger og bestilling af billetter kontakt:
Second Wave Travel
Telefon 4453 9988
Second Wave åbner eget rejsebureau
25-06-2008
”Med Second Wave Travel har vi skabt den ideelle løsning for os selv og for vores kunder.”
Søren Nygaard-Andersen, administrerende direktør og daglig leder af eventbureauet Second Wave har længe leget med tanken om at udvide virksomheden med et internt rejsebureau. Og i starten af 2008 blev det så endelig muligt at realisere drømmen.
”Vi har efterhånden arrangeret konferencer og events i udlandet i mange år. Men vi har altid været nødt til at købe rejserne eksternt, så det var oplagt at udvide forretningen netop på det område. Nu kan vi betjene vores kunder direkte uden fordyrende mellemled, og det er klart en fordel for alle parter, at vi har hele kompetencen i eget hus,” forklarer Søren Nygaard-Andersen.
Til at drive Second Wave Travel har Søren Nygaard-Andersen ansat Christina W. Hansen. Det gode samarbejde mellem Søren og Christina går mange år tilbage, og for Søren var hun et oplagt valg, da han skulle søsætte sit eget rejsebureau.
”Christina har mange års erfaring fra branchen og jeg kender ingen som hende, der brænder så meget for det hun gør. For hende er det at rejse en livsstil og det er tydeligt, at den entusiasme, hun udviser, smitter af på vores kunder.”
Second Wave Travel er fuldgyldigt medlem af Rejsegarantifonden.
Preben Elkjær ny partner i Second Wave
25-06-2008
”Med Preben Elkjærs engagement i vores forretning er vi rykket forbi mange af vores konkurrenter.”
Administrerende direktør i Second Wave, Søren Nygaard-Andersen, er mere end almindeligt begejstret over at have fodbold-ikonet Preben Elkjær som forretningspartner.
”Når Prebens navn bliver nævnt, kan man ikke lade være med at trække på smilebåndet. Men samtidig husker man også en topprofessionel sportsmand med et vinderinstinkt, som vi ikke har set magen, siden han forlod det danske fodboldlandshold i 1988.”
Preben Elkjær deltog tilbage i 2004 i en event arrangeret af Second Wave, og her blev han så interesseret i både virksomheden og dens koncept, at han kort tid efter gik med som partner.
”Prebens rolle i Second Wave er vigtig for vores forretningsudvikling. Blandt andet har vi stor glæde og gavn af hans mange års erfaring fra sponsorvirksomheden Promovator, som han var med til at grundlægge i 1998. Helt generelt påvirker han os positivt i en retning, så vi ikke er bange for at udfordre os selv, vores kunder og vores partnere.”
Den praktiske del af partnerskabet betyder, at Preben Elkjær deltager aktivt i Second Waves strategi-, koncept- og idéudvikling samt bestyrelsesarbejdet. Derudover deltager han også aktivt i enkelte udvalgte rejser og events.